'>

Jeg elsker farver, og forårets friskhed kalder på farver som i dette skønne bløde garn, der hedder Scheepjes Cahlistsa. Farven jeg har brugt hedder 212 Sage Green. Men garnet fåes i 99 uimodståelige farver, så jeg er allerede igang med trøje nummer to og har købt ind til nummer tre. Jeg har valgt at lave en helt enkel forårstrøje med raglanærmer, som jeg kunne lave på lidt mere end en uge. Det lykkedes og jeg er super glad for resultatet.

Denne opskrift giver en størrelse 38/Medium. Den fulde længde på trøjen er 59 cm. Hvis du skal bruge en størrelse større vil jeg anbefale, at du tager én af dine yndlings trøjer i den rette størrelse, og måler efter hvor stor den skal være, tilføj nogle udtagninger ved ærmerne, til størrelsen passer.

Forårstrøje med raglanærmer, strikkes oppefra og ned.

Du skal bruge:

10 nøgler Scheepjes Cahlistsa, farve 212 Sage Green

1 rundpind 4,5 mm. 60 cm.

Stoppenål

Saks.

Opskrift på forårstrøje med raglanærmer:

  1. Slå 82 msker op på rundpinden.
  2. Strik rundt på rundpinden, ud i et med ribstrik 8. runder.
  3. Forsæt i glatstrik, og strik 14 masker.
  4. Lav nu en udtagning på hver side af maske nr. 15, som vist her Sådan laver man udtagninger i glatstrik
  5. Du har nu lavet 2 udtagninger, og skal fortsætte med at strikke 10 masker (ærme). Gentag punkt 4 og strik 29 masker (forside). Gentag punkt 4 igen og strik igen 10 masker (andet ærme). Gentag punkt 4 igen og strik de sidste 15 masker i runden.
  6. Strik den næste runde på almindelig vis, uden at lave nogen udtagninger.
  7. Gentag punkt 4, 5 og 6 til du har strikket 52 runder og har lavet i alt 26 udtagninger.
  8. Sæt nu ærmegabene på en hjælpesnor, ved at forsigtigt at løfte maskerne over på snoren med en stoppenål. Bind en dobbeltknude, så de ikke løber nogen vegne. Strik videre til næste ærmegab og gentag proceduren.
  9. Fortsæt med at strikke ud i ét, så forside og bagside strikkes sammen.
  10. Fortsæt i glatstrik runde for runde til arbejdet måler 30 cm. fra armhulen og ned.
  11. Fortsæt herefter i ribstrik,de næste 16 runder eller til ribben måler ca. 7 cm.
  12. Luk af.
  13. Løft nu maskerne fra det ene ærmegab over på din rundpind igen, og strik glatstrik frem of tilbage, én side ret og én side vrang. Alternativt kan du bruge strømpepinde og strikke ærmerne ud i ét.
  14. På række 10 skal du lave en indtagning i hver side, ved at strikke 2 masker sammen.
  15. Fortsæt på denne måde i alt 8 gange, så du har 80 rækker og 8 indtagninger i hver side af ærmet.
  16. Strik 10 rækker glatstrik mere og forsæt i ribstrik de næste 12 rækker.
  17. Luk af og fortsæt på samme måde med det andet ærme.
  18. split ca. 60 cm af garnet i to stråde og sy ærmerne sammen på vrangsiden.
  19. Sy alle enderne ind.

Dette blogindlæg indeholder affilerede links.

 

Forfatter

2 Comments

  1. Hej Marie,
    Jeg er ved at strikke raglantrøjen til mit barnebarn. Er nået et godt stykke med raglanudtagning. Jeg er meget i tvivl med hvordan ærmegabet skal strikkes. Forstår ikke helt hvorfor der ikke skal slås masker op der, for at hjælpe pasformen.
    Mange tak for opskriften, jeg købte garn fra Scheepjes som anbefalet, og er godt tilfreds med det.
    Håber på et godt råd!
    De venligste hilsner,
    Cynthia

    • Hej Cynthia. Jeg har aldrig fundet det nødvendigt, at slå masker op ved ærmegabet. Jeg har strikket rigtig mange trøjer, og de har altid haft en behagelig pasform. Du kan naturligvis slå masker op, hvis du synes.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.