'>

hæklet trøje med smuk struktur

Denne trøje er helt sikkert allerede min favorittrøje. Den er så blød og behagelig at have på, og er har et virkeligt klædeligt snit, som jeg er helt vild med.

Mønsteret, som trøjen er hæklet i, er super enkelt og ligner næsten strik, strukturen også mere jævn ligesom strik, og har ikke mange huller, som mange andre hæklesting. Samtidigt er det ikke et tungt mønster, og sluger derfor ikke voldsomt meget garn. Det er dog vigtigt for letheden og blødheden at hæklefastheden holdes. Trøjen er hæklet løst på en 5.5 og 5 mm. hæklenål. Det er muligt at du skal gå flere nålstørrelser op, for at ramme hæklefastheden.

Opskriften egner sig fint til nybegyndere, da den er helt enkel og nem at gå til. Der hækles blot 4 firkantede stykker, som syes sammen til sidst, meget nemmere kan det vist ikke blive 🙂

Størrelsen på denne trøje er en Medium / 38. Men du kan nemt justere størrelsen, ved at slå et højere maskeantal op end angivet i opskriften.

Mål:

Fuld Længde: 67 cm.

Bredde: 51,5 cm.

Ærmer: 51 cm.

Materialer:

15 nøgler Drops Merino Extra Fine

Hæklenål 5.5 mm.

Hæklenål 5 mm.

Wonderclips

Maskemarkører

Stoppenål

Saks

Hæklefasthed:

13 masker og 13 rækker = 10 x 10 cm.

Forkortelser:

Lm = Luftmasker

Fm = Fastmasker

Stgm = Stangmasker

Km = Kædemasker

Opskrift:

  1.  Start med bagstykket og slå 70 Lm løst op med 5.5 mm. hæklenål.  Lav 1 ekstra Lm til at løfte læste række.
  2. Fm i nr. 2 m. fra nålen, Stgm i næste m. Fortsæt med 1 Fm i næste m og 1 Stgm i næste m. hele rækken hen.
  3. Lm og vend arbejdet. Gentag på samme måde, som forrige række. Du skal have en Fm i Stgm fra forrige runde, og 1 Stgm i Fm fra forrige runde.
  4. Gentag punkt 3 til arbejdet måler ca. 52 cm.
  5. Du skal nu lave en fin ribkant på din trøje. Brug metoden ,som er vist i nedstående video. Du skal lave en række fastmasker på forsiden hele rækken hen, og kædemasker på bagsiden hele rækken.
  6. Hækl i alt 12 rækker på denne måde. Luk af til sidst.
  7. Du skal nu hækle forstykket, som hækles på nøjagtigt samme måde, som bagstykket.
  8. Når bagstykke og forstykke er færdigt, er du klar til at hækle ærmerne. Slå 42 m. løst op på 5.5 mm. hæklenål.
  9. Lav 1 ekstra Lm til at løfte læste række. Fm i nr. 2 m. fra nålen, Stgm i næste m. Fortsæt med 1 Fm i næste m og 1 Stgm i næste m. hele rækken hen.
  10. Gentag forrrige runde til dit arbejde måler ca. 48 cm.
  11. Lav nu ribkanten på dit ærme på følgende måde: Lav 9 Lm ud fra kanten af ærmet. Fm i anden m fra nålen. Fm de næste 7 m. Fastgør ribben til ærmekanten med 1 km ned i de 2 næste masker i ærmekanten.
  12. Vend arbejdet. Km i alle masker i ribben, som vist i instruktionsvideo. Lm og vend. Fm hele rækken, fastgør igen ribben til ærmekanten, på samme måde som forrige række.
  13. Gentag til ribkanten er fastgjort i alle 42 masker.
  14. Lav andet ærme på nøjagtigt samme måde. Luk af til sidst.
  15. Du skal nu montere de fire stykker sammen med maddrasting. Læg forstykke og bagstykke ret mod ret, og sy skuldersømmene sammen. Sy i alt 20 masker sammen i hver side. Hæft godt af til slut.
  16. Fold hele det sammensyede stykke ud på et bordet med bagsiden opad, og placer ærmerne præcist med midten mod skuldersømmen. Træk forsigtig i ærmerne, så de breder sig helt ud i bredden. Fastgør dem og sy dem fast.
  17. Sy til sidst din trøje sammen i siderne, samt under ærmerne ud i et.
  18. Din trøje er nu samlet og monteret, og du skal nu lave en fin ribkant i bunden. Denne laves på samme måde som ved uskæringen, her hæklet blot hele hejen rundt i kanten. Løft hver række med en Lm og vend ved hver række. Saml med en km ved hver  række.

Jeg håber at du har fået mod på at hækle din helt egen bløde trøje. Det vil glæde mig meget, at se hvad du kan få ud af min opskrift. Skriv gerne hvis du har spørgsmål eller kommentater. 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Forfatter

30 Comments

  1. Jytte Nielsen Svar

    Ej hvor er du bare god! Elsker dine opskrifter!

    Bedømmelse: 5
  2. Hej. Jeg er igang med trøjen nu – men undrer mig over hvornår jeg skal bruge nål 5.0?

    • Jeg har selv slået masker op med 5,5 mm hæklenål, og hæklet hele trøjen med 5 mm hæklenål. Vurder selv hvilken nål du skal bruge ud fra den angivne hæklefasthed.
      Mvh. Marie

    • Hej. Jeg er godt igang med den fine trøje og er nu nået til ribkanten foroven. Der står 12 rækker, men synes ikke på billedet, at det ligner den er 12 rækker? Eller er det mig der misforstår noget? Trøjen er hæklet nedefra og op, ikke? Sådan læser jeg den i hvert fald, og først senere hækler man ribkanten for neden af trøjen? Eller har jeg læst det fuldstændig forkert?
      Mvh Monica

      • Ribkanten forneden er først hæklet på til sidst. Du kan sagtens stole på, at det der står i opskriften er korrekt 🙂

  3. Hejsa,
    Smuk bluse! Hvornår skal nål nr 5,0 bruges og skal der ikke laves en kant før man begynder på mønstret?
    På forhånd tak!

    • Hej Katrine
      Tak skal du have. Jeg selv har slået maskerne op med en 5,5 mm hæklenål, og fortsat mønsteret med en 5 mm. Hæklenål, men hvilken nål du skal bruge afhænger af din hæklefasthed. Kanterne på trøjen laves til sidst.

  4. hej jeg vil til og hækle denne skønne trøje, men jeg mangler nogle mål på den.
    de bedste hilsener Lis

    • Hej Lis 🙂
      TRøjen måler følgende:

      Fuld Længde: 67 cm.

      Bredde: 51,5 cm.

      Ærmer: 51 cm.

      De bedste hilsner Marie

  5. Hej 🙂 Jeg har hæklet forstykke, bagstykke og ærmer nu, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue monteringsdelen. Vil du måske prøve at uddybe den lidt? 🙂

    • Hej Mette 🙂
      Der er slet intet mystisk i monteringen. Det gøres fuldstændigt som beskrevet. Hvad præcist er du i tvivl om. Jeg ved ved ikke lige hvad jeg skal uddybe for dig. Mvh. Marie 🙂

      • Mit problem er ved monteringen af ærmerne. Pt. har jeg monteret dem sådan, at ærmet begynder lige der, hvor man har syet forstykke og bagstykke sammen foroven (de tyve masker i hver side), men jeg synes, ærmet sidder meget højt + den sidder helt stivt vandret ud i luften

        • Hej Mette. Det meningen at ærmerne sidder vandret ud fra skuldersømmen. De falder blødt ned om skuldrene i brug. Hvis du føler at materialet er blevet stift, så har du nok hæklet alt for stramt, eller måske brugt et andet garn end anbefalet. Trøjen bliver meget blød, og falder smukt, med det anbefalede garn.
          Mvh. Marie

          • Hmm, jeg har bare brugt det garn, du anbefaler. Hmmm, kan du mon give mig målene på dine ærmer?

          • Hej Luksuskrea

            Er forstykke + bagstykke ifølge opskriften ikke lige brede for oven og for neden? Det synes jeg nemlig ikke, det ligner på billedet

          • Marie

            Hej Mette. forstykke og bagstykke er lige brede foroven og forneden. Mvh Marie

  6. Hvor mange masker skal man slå op hvis man skal lave en i str. Xl?

    • Hej Malene,
      Hvilket antal masker du skal slå op afhænger meget af din hæklefasthed. Jeg vil råde dig til at lave en lille hækleprøve inden du går igang. Du kan derefer gange op med det antal masker, som du har indenfor 10 cm. Til du har den ønskede størrelse.

      Held og lykke med projeket 🙂

    • Hvor kommer mønsteret øverst på blusen fra? Det ligner rib kanten men den skal man kun lave for neden..

  7. Hej Marie

    Er i gang med blusen og så vidt har den været dejligt nem.

    Men når man skal lave ribkanten på ærmerne, der står at man skal fastgøre ribben til ærmekanten med 1 km ned i de 2 næste masker i ærmekanten.

    Betyder det en indtagning hvor 1 km hapser 2 masker, eller menes der 1 km i hver af de 2 næste masker?

    Tak på forhånd for hjælp

    Hilsen Eva

    • Hej Eva, jeg har en video på min youtubekanal, hvor jeg viser, hvordan man hækler ribkanter på tøj. Den vil nok kunne hjælpe dig 🙂

  8. Jeg tror der er noget jeg ikke helt fanger.
    Hvis jeg hækler skiftevis hstgm og hstgm i bagerste maskeled så kommer det ikke til at ligne dit…..
    Skal jeg hækle skiftevis 1 række hstgm – 1 række kædemasker?
    Mvh Christina

  9. Hvad str svare opskriften til ?
    Jeg skal bruge str L .
    Jeg er ikke så garvet til at hækle endnu, at jeg kan lægge til

    • Hej Jeanette,
      Mange tak for din kommentar 🙂
      Jeg har desværre ikke noget svar på, hvor mange lm der skal til en str. xl.
      Mvh. Marie

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.