Efter uendeligt mange forsøg, har jeg endelig designet den perfekte hæklet baby cardigan. Den er super blød og lækker, og har lige den rette tykkelse, pasform og størrelse, til en lille rund baby. Den er tilmed god og rummelig, så den kan bruges over længere tid. Den er hæklet i Drop baby merino, som også gør at en har en god elasticitet, så den er bevægelig og blød.

Opskriften er i 3 størrelser 0-3 m. 3-6 m. og 6-9 m.

Materialer:

Str. 0-3  m. 3 nøgler Drops Baby Merino farve 46 Rose

Str. 3-6  m. 3 nøgler Drops Baby Merino Garn Mix 23 Lys Beige

Str. 6-9  m. 3 nøgler Drops Baby Merino Garn Mix 38 Oliven

6 Kokos Knapper

Hæklenål 3 mm.

Stoppenål

Hækle fasthed:

20 masker og 16 rækker = 10 x 10 cm.

Forkortelser:

lm = luftmasker

m = maske

hstgm = halve stangmasker

fm = fastmasker

Download opskriften som PDF lige her.

Opskrift

  1. Lav (48) 0-3 m. (54) 3-6 m. (60) 6-9 m. Luftmasker. + én maske til at løfte rækken.
  2. Lav hstgm i de første (7) (8) (9) masker . Lav 3 hstgm i næste m. Altså i den samme maske. Hsgtm i næste (7) (8) (9) m. 3 hstgm i næste m. (samme maske) Herefter (16) (18) (20) hstgm i de følgende masker. 3 hstgm i næste m. (samme maske). Hstgm de næste  (7) (8) (9) m. 3 hstgm i næste m. (samme maske) Hstgm de sidste  (7) (8) (9) m. Lav én lm til at løfte rækken (dette gøres ved hver række).
  3. De følgende rækker er blot en gentagelse af den første, blot med forøgede masker for hver runde. Du skal lave 3 hstgm i hvert hjørne dvs. hver gang du har 3 masker i samme maske fra forrige runde, skal du igen lave 3 hstgm i den midterste af de tre masker. Lav (13) (14) (15) rækker på denne måde. OBS! Har du din baby i nærheden er dette et godt tidspunkt til at måle om bærestykket passer i størrelsen. Du kan derefter tilpasse med flere eller færre rækker.
  4. Du skal nu ikke lave flere udtagninger, men skal til at samle din cardigan ved ærmerne. Hstgm de første masker til du kommer til dit “hjørne”. Lav her 3 lm og spring de følgende masker over hen til næste “hjørne”. Lav 1 hstgm i den midterste maske af dit hjørne. Hækl nu rygstykket med hstgm. til du kommer til  næste “hjørne”. Lav 3 lm og spring følgende masker over hen til næste hjørne. Hstgm resten af rækken hen.
  5. Fortsæt med at hækle din cardigan med hstgm hele vejen ned. Du skal også arbejde ned i de 3 lm, i hver armhule. Du skal have følgende antal rækker fra armhulen og ned (21) (23) (25). Hæft af til slut.
  6. Du skal nu til at hækle ærmerne. Fastgør garnet i den midterste lm i armhulen, og lav (2) (3) (3) rækker Hstgm.
  7. Lav ved række (3) (4) (4) en indtagning i hver side ved at hækle 2 hstgm sammen. (Der hækles ikke rundt, men frem og tilbage, for at få et ensartet mønster).
  8. Fortsæt på denne måde med en indtagning i hver side på hver (3) (4) (4) række. til du har i alt (26) (31) (35) rækker. Luk af og sy ærmet sammen med madrassting.
  9. Fastgør dit garn ved åbningen i din cardigan i bunden. Fm fra bunden og op i kanten af åbningen fra forsiden Når du når til halsudskæringen, skal du vende arbejdet Du skal nu lave en række med knaphuller.  Lav 3 lm og spring 3 m over. Lav (6) (7) (8) fm. Lav 3 lm og spring 3 m over. Fortsæt til du har i alt 6 knaphuller i din cardigan. Hæft af
  10. Fastgør garnet i den modsatte side af åbningen, og lav to rækker fastmasker i kanten af åbningen Begynd fra forsiden.
  11. Du skal nu til at lave en række fastmasker hele vejen rund i kanten på din cardigan, for at gøre den rigtig pæn og nydelig. Denne arbejdes fra forsiden. Der hvor du har dine knaphuller, skal du arbejde dine fastmasker direkte ned i knaphullet. Afslut gerne arbejdet med en stram kædemaske. Så det bliver pænt afrundet til sidst.
  12. Du kan nu hæfte af og sy alle dine ender ind.
  13. Læg din cardigan flad ned og marker evt. med knappenåle hvor dine knapper skal sidde, lige ud for hvert knaphul. Sy knapperne i og hæft af.

Værsgo du er nu færdig med den sødeste og blødeste cardigan til din lille skat 🙂

Dette blogindlæg indeholder affilerede links.

Forfatter

90 Comments

  1. Hej Marie 🙂

    Jeg er ved at hækle din fine baby cardigan, som indtil videre er gået fint, selvom jeg ikke er vant til at hækle tøj. Jeg er dog blevet i tvivl om jeg laver trin 5 korrekt. Jeg fornemmer, at jeg gør noget forkert omkring ærmerne (virker mere som en poncho, jeg laver). Kan du evt. sende billede af, hvordan du laver trin 5 eller yderligere forklare mig, hvordan det skal gøres. Jeg lærer bedst ved at se billeder af arbejdet undervejs 🙂 På forhånd tak.

    KH Malene

    • Hej Malene 🙂
      Tak for din kommentar.
      Jeg er ikke selv igang med carigan lige nu, så jeg kan ikke lige vise dig billede af denne process. Men hvis du sender mig et billede pr. sms tlf. 26849120, så kan jeg se om der er noget galt, og forklare hvad du videre skal gøre.

      Mvh. Marie

    • Hej Marie

      Sikken smuk opskrift! Jeg er helt vild med den

      Jeg har et enkelt spørgsmål, fastmaske kanten du laver til sidst, er det både ved foran, bunden ærmerne og ved halsen at du laver sådan en række?

      Mange hilsner
      Kamilla

      Bedømmelse: 5
      • Hej Kamilla 🙂
        Tak for din kommentar. Dejligt at høre, at du kan lide min opskrift. Ja kanten med fastmasker har jeg lavet både i halsudsæringen, og i bunden af min cardigan. Jeg har dog undladt at lave den ved ærmerne. Det er selvfølgelig helt op til én selv, om man vil lave denne kant, men jeg synes at det ser pænest ud. Man får samtidigt nogle pæne afrundede hjørner ved åbningen fortil, både øverst og nederst.
        De bedste hilsner Marie

        • Hej Kamilla,
          tak for din kommentar. Jeg har desværre ikke opskrifte i str. 1 år. Men du kan nemt gøre den større ved at lave en ekstra række med udtagninger.

      • Har du nogle billeder liggende af processen? Det gør det tit nemmere at se om man er på rette spor. Jeg sidder fast ved punkt 4 og er i tvivl om punkt 3 er hæklet rigtigt. 🙁

        • Hej Sidse. Jeg har desværre ikke nogle billeder af processen. Måske kan jeg hjælpe dig, hvis du vil forklare hvad præcist du er i tvivl om. Mvh. Marie

          • Skal der være 4 “hjørner”?
            Jeg tog kun udtagninger i starten og slut af runderne. 🙂

          • Marie

            Hej Sidse. Ja der skal være fire hjørner. Hjørnerne samles og du danner derved armhullerne. Jeg har lagt et par billeder op af denne process, så det er lidt nemmere at forstå.
            Mvh. Marie

  2. Hej Marie.

    Tusind tak for deling af din opskrift. Den vil jeg helt sikkert prøve at hækle. Har aldrig hæklet tøj før så jeg er meget spændt.
    Hvor mange gram går der til 6-9 mdr ? 150 gram ligesom du har svaret på 0-3 ? Bliver helt i tvivl da denne cardigan bliver lidt større end 0-3 mdr.
    Hilsen
    Sarah

    • Hej Sarah. Tak for din kommentar. Ja jeg har kun brugt 150 gram til strørrelse 6-9 måneder, men det gik også kun lige. Ved størrelse 0-3 måneder brugte jeg kun lidt mere end 2 nøgler, men dog bliver man jo nødt til at have 3 nøgler altså 150 gram. Så derfor har jeg skrevet det på den måde. Jeg kan godt se at det virker lidt forvirrende, nu du siger det :-). Der kan også være stor forskel på hvor stramt eller løst folk hækler, så det er altid en god ide med et eksta nøgle for en sikkederhed skyld, man skal jo nok få det brugt alligevel 🙂

  3. Sanne Kramer Svar

    Hej
    Det er virkelig en fin cardigan! Jeg vil rigtig gerne lave den til mit barnebarn. Jeg har ikke hæklet så meget, så mit spørgsmål er hvis jeg nu skal lave den i str. 2 år. Hvor mange masker?
    Kh Sanne

    • Hej Sanne.
      Tak for din søde kommentar. Til en cardigan i str. 2 år kan du sagtens tage udgangspunkt i størrelse 6-9 måneder, den er stor nok ved halsudskæringen til at passse ne 2 årig. Du kan derefter tilføje nogle flere rækker med udtagninger indtil den passer. Her er det bedst at måle efter barnet eller en bluse i den rette størrelse.

  4. Jeg er ved at hækle trøjen i str 3m. Men jeg kan ikke få opskriften til at passe, jeg har nu hæklet de 21 rækker hstgm hele vejen ned over kroppen, men den er kun ca 15 cm og kan måle på det babytøj jeg har købt at det er ca 25 cm i overkroppen. Hvad gør jeg glat?

    • Hej Maiken. Cardiganen i størrelse 0-3 måneder måler 25 cm. fra top til bund. Så jeg forstår ikke hvordan det kan gå til, at du for så anderledes et resultat ud fra opskriften. Jeg kan desværre ikke regne ud hvor det er gået galt, ud fra det du skriver.
      Mvh. Marie

  5. Hej Marie.

    Når du hækler ærmerne med halvstangmasker rundt, hækler du så i bagerste eller forreste maskeled for at få mønsteret frem?

    Derudover er det bare en fin cardigan, og en super nem opskrift der er god at følge, selv for en nybegynder som mig selv 😀

    Hilsen
    Johanne

    • Hej Johanne. Tak for din kommentar og positive respons. Det glæder mig meget at høre 🙂
      ærmerne hækles ikke rundt, men blot frem og tilbage, for at få et helt ensartet mønster.
      Mvh. Marie

      • Hej igen Marie.

        Tak for hurtigt svar 😀
        Jeg kom også frem til at jeg skal hækle frem og tilbage. Et andet spørgsmål så. Hvordan lukker du ærmerne sammen? Syr du kædemasker eller fastmasker langs kanten efter ærmerne er hæklet, eller sammensætter du rækkerne hver gang du har hæklet en række? Jeg kan ikke helt få det til at se pænt ud 🙂

        • Jeg syr ærmerne sammen med madrassting til sidst. Jeg bruger kun en halv tråd, så bliver det pænest, og sammensyningen bliver ikke for tyk. 🙂

  6. Hej Marie

    Tak for deling af denne super søde bluse. Jeg får dog problemer ved ved punkt 5. Jeg må gå ud fra at der ikke længere skal hækles hele vejen rundt men samles sammen ved armegabet. Og derpå hele vejen rundt igen til mave og rygstykke?

    • Hej Louise.
      Selv tak for den positive respons 🙂
      Det er korrekt forstået, at du her kun skal hækle rygstykke og forstykker ud i ét, ærmerne hækles senere.
      Mvh. Marie

  7. Hej Marie
    Nu er jeg nået til punkt 9 (0-3 mdr.) og skal lave knappehullerne. Men du skriver der skal laves 3 lm og så springe 3m over og så 7fm ind til der er 6 knapper.
    Med mindre jeg gør noget forkert, så skal der i alt bruges 53 masker. Men der er jo “kun” lavet hvad 34-35 rækker ?
    Skal jeg bare lave ekstra fm i siden for at det giver 53? 🙂

    Hilsen Lisa

    • Hej Lisa.
      Da denne cardigan er hæklet i halve stangmasker og ikke fastmasker, så det alt for lidt med én fastmaske ud fra hver række. Jeg har lavet 3 fastmasker ud fra 2 rækker.
      Jeg håber at du kan få det til at gå op.
      Mvh. Marie

  8. Hej.
    Tak for en fin opskrift.
    Hvilken størrelse knapper har du brugt?
    Mvh Marlene

    Bedømmelse: 5
    • Hej Marlene.
      Tusind tak skal du have.
      Jeg har brugt knapper der måler 15 mm.

      Mvh. Marie

  9. Christa Lund Svar

    Hejsa
    Jeg er ved at lave den i str 0-3 mdr.
    Og er ved at lave ærmerne. Jeg ved ikke om jeg gør noget forkert, da mit ærme bliver mere snævert og skævt. Hvor din på billedet ser ud til at gå helt lige.
    Er det korrekt at man skal lave indtagninger på hver 3. Række ?
    Jeg forstår ikke helt hvorfor den bliver så meget smallere. Da jeg jo synes jeg følger opskriften ved at hækle frem med halvstangsmasker, slutte af med en luftmaske og så lave halvstangsmasker tilbage igen.

    Bedømmelse: 5
    • Hej Christa
      Det lyder som om du har forstået opskriften helt rigtig, så det undrer mig at dine ærmer former sig anderledes end mine. jeg kan ikke rigtigt svare på hvad du gør forkert, desværre. Du kan selvfølgelig vælge ikke at lave indtagninger i ærmerne, hvis du synes at de bliver for smalle.
      Mvh. Marie

      • Kan det være fordi jeg laver indtagningen som det første i rækken og i slutningen? Skal det ske helt tilfældigt på hver side eller hvornår?
        PS. tak for alle de flotte og meget grundige opskrifter! Jeg har først lært at hækle i sidste uge, så er helt ny i det. Måske også derfor noget er gået galt for mig. 🙂

        Bedømmelse: 5
        • Jeg tager også ind på den første og den sidste maske i rækken, så det er svært at sige hvad der går galt for dig. Måske hækler du strammere end jeg, eller laver indtagningerne på en anden måde. Jeg håber at det lykkes for dig.
          Tak for de pæne ord.

  10. Virkelig fin og simpel opskrift! Er meget begejstret.
    Jeg er ved at hækle cardiganen i str. 3-6 måneder. Jeg har en tendens til at hækle lidt stramt, så jeg ville høre om jeg kan få lidt mål på længden af ærmer, og højden og bredden af kroppen?
    Bare så jeg ved om det er alt for småt det jeg har gang i.
    Mvh Thilde

    Bedømmelse: 5
    • Hej Thilde
      Tusind tak for den fine anmeldelse, det gør mig så glad, når andre værdsætter de ting jeg laver 🙂
      Min cardigan måler 25 1/2 cm. fra top til bund. 24 cm. i bredden. Ærmerne måler 26 1/2 cm. fra halsudskæring til håndled.

  11. Hej Marie
    Tak for den super fine cardigan. Er vild med den!

    Jeg er igang med at hækle cardiganen i str. 3-6 måneder.
    Jeg har en tendens til at hækle lidt stramt, så jeg vil høre, om det er muligt at få lidt mål på ærmelængde og kroppens længde fra top til bund? Bare så jeg ved om det er alt for småt det jeg sidder og laver.

    Mvh Thilde

    Bedømmelse: 5
    • Hej Thilde
      Tusind tak for den fine anmeldelse, det gør mig så glad, når andre værdsætter de ting jeg laver
      Min cardigan måler 25 1/2 cm. fra top til bund. 24 cm. i bredden. Ærmerne måler 26 1/2 cm. fra halsudskæring til håndled.

  12. Birgitte Dea Svar

    Hej hej <3
    Tusind tak for at du vil dele dine opskrifter. Og tak fordi de er gratis.

    Bedømmelse: 5
    • Hej Birgitte
      selv mange tak for den positive respons og alle stjernerne. Det gør jo bare lysten til at skabe endnu større 🙂
      Mvh. Marie

  13. Hej igen.
    Kan du evt oplyse længderne på ærmer og selve længden på cardigan i str 0-3 mdr ?

    Bedømmelse: 5
    • Hej Christa
      Cardigan str. 0-3 mdr. måler 25 cm. fra top til bund, og ærmet måler 26 cm. fra halskanten.
      mvh. Marie

  14. Hej 🙂

    En super fin cardigan. Det er mit første stykke hæklede tøj.

    Jeg har dog ét spørgsmål til række 3:
    Jeg har nu hæklet de første 9 hstm og er nu kommet til hjørnet. Skal jeg springe en maske over for at komme ind i den miderste halvstangsmaske? Eller skal jeg hækle 10 hstm, 3 hstm i en og osv?
    Håber spørgsmålet giver mening.

    Kh.
    Ditte

  15. Hejsa,
    Super fin opskrift, jeg glæder mig til at lave den, og give den i gave 🙂
    Jeg har ikke lige noget Drops Merino garn liggende, men fandt noget akrylgarn med lignende mål (mit akryl: 50g=175m, 4 mm nål, 10x10cm=22×30; baby merino: 50g=175m, 3 mm nål, 10x10cm=24×32). Jeg hækler med 3mm nål, som sagt i din opskrift, men for at sikre mig jeg får et ordentligt resultat vil jeg gerne høre mht mål på 0-3 mdr. cardigan 🙂
    Hvor stort er halshullet? Hvor lang er den, hvor lange er ærmerne, og hvor stort er ærmehullet?
    På forhånd tak for hjælpen 🙂

    • Hej Astrid.
      Tak skal du have 🙂 Min cardigan måler 25 1/2 cm. fra top til bund. 24 cm. i bredden. Ærmerne måler 26 1/2 cm. fra halsudskæring til håndled. Halsuskæringen måler ca. 31 cm. rundt. Ærmegab ca. 21 cm. rundt. Det er dog langt fra sikkert at du vil få de samme mål, når du bruger et andet garn, selvom du bruger samme str. hæklenål, så opfører forskelligt garn sig bare forskelligt, når man hækler med det. Jeg håber meget at det hele lykkes for dig. Held og lykke 🙂
      Mvh. Marie

      • Kære Marie,
        Tusind tak for hjælpen 🙂 Jeg tilføjer lidt masker, så går det vist. Igen, mange tak – det bliver noget nemmere at vurdere nu, om det følger opskriften nogenlunde 🙂

  16. Kære Marie,
    Igen tusind tak for den fine opskrift. Jeg er ked af at forstyrre igen, men jeg kan simpelthen ikke få det til at passe 😛 Jeg har købt det rigtige garn, men kan stadig kun få halsudskæringen til at måle ca. 21 cm… Er jeg fuldstændigt forkert på den? Jeg prøvede at hækle løst.
    Hav en god dag 🙂
    Astrid

    Bedømmelse: 5
    • Kære Astrid.
      Det er er helt iorden 🙂 Det er svært at sige hvad der lige præcist er gået galt. Men jeg vil foreslå, at du prøver med en større hæklenål eller evt. Prøver med en større udgave af opskriften, altså en str. 3-6 mdr. eller 6-9 mdr. Opskriften er gennemtestet, og prøvet på rigtige babyer. men der kan selvfølgelig være meget stor forskel på hæklefasthed med mere.
      Jeg håber at dette kunne hjælpe dig, og ønsker dig held og lykke med projektet.
      Med venlig hilsen Marie

      • Kære Marie,
        Tusind tak for svar og hjælp 😀 Må indrømme at jeg havde håbet på en tyrkfejl, men kan se at fejlen ligger hos mig 😛 Jeg må prøve mig lidt frem, elsker nemlig stadig opskriften 🙂
        Hav en god aften,
        Astrid

  17. Hejsa,
    Hvor mange msker øges der med per runde under punkt 3? Kan det passe det er 6 masker?
    Jeg kunne godt tænke mig at lave din opskrift med ribkant så skal lige gennemskue hvordan jeg gør det i forhold til hvor mange masker jeg skal starte med..

    • Hej Kristina
      Der forøges med 2 gange 4 masker for hver runde. Det vil sige 8 masker.
      Med venlig hilsen Marie

  18. Vibeke Frandsen Svar

    Hej
    Jeg har lige lavet det fine babysvøb i drops flora – og har noget i overskud – kan denne cardigan hækles i det garn, eller er det for tyndt. Den er så fin og ser ud som et begynderprojekt
    Har aldrig hæklet tøj før så er lidt på bar bund

    Vibeke

    • Hej Vibeke
      Det kan du sagtens. Du kan evt lige tjekke hæklefasheden. Det er muligt at du skal gå en hæklenålstørrelse op, for at størrelsen kommer til at passe. Denne opskrift er efter min mening meget nem at gå til. Men hvis du har spørgsmål. Er du velkommen til at skrive igen 🙂
      Mvh. Marie

  19. Hej
    Jeg er i gang med at hækle din fine cardigan – men er blevet i tvivl med halsen den måler ca 21 cm er det for lidt i str 0-3 mdr – jeg hækler med nål 3,5 og garnet hedder “sandnes garn babyull lanett”
    Det er første gang jeg hækler tøj

    • Hej Christina
      Det lyder godt nok meget småt. Jeg har selv målt min halsudskæring i denne størrelse til 31 cm. Der kommer lidt ekstra til, når man laver kanten på til sidst. Muligvis hækler du meget stramt ifht. mig selv. Men det at du bruger en anden garntype, kan også have stor betydning for størrelsen. Jeg vil foreslå at du går et par hæklenål størresler op, og sammenligner hæklefastheden.
      Mvh. Marie

  20. Hej Marie. Jeg er nået til pkt 6 og kan i 7 se, jeg skal hækle frem og tilbage. Gælder det også i pkt 6, at jeg ikke hækler rundt, men blot har tre lm at hækle i inden indtagningen?

  21. Hej,
    Så fin cardigan. Jeg er ny i tøj-hækling og har brug for hjælp til punkt 3.
    Med forøgede antal masker for hver runde , skal det så forstås sådan her:
    9hstgm, 3 sammen, 9 hstgm, 3 sammen, 19 htsgm, 9hstgm, 3 sammen, 9 hstgm, 3 sammen, LM

    Næste
    10 hstgm, 3 sammen, 10 hstgm, 3 sammen, 20 hstgm, 10 hstgm, 3 sammen, 10 hstgm, 3 sammen, LM

    Osv? Hvis ikke, kan du forklare hvordan med andre ord?

    Har lavet alle række i punkt 3, men det ligner ikke dit billede

    Kh Trine

    • Hej Trine. Mange tak skal du have. Du skal ikke hækle de tre hstgm sammen. Du skal hækle 3 hstgm i samme maske, og forøger dermed rækken med 2 masker i hvert “hjørne”. Jeg tror ikke, at jeg kan forklare processen mere udførligt, end det er beskrevet i opskriften.
      Mvh. Marie

  22. Hej Marie
    Jeg er i tvivl om hvordan du laver noget så simpelt som at fastgøre garnet? fx ved punkt 6 hvor garnet skal fastgøres i armhulen. Hvad gør du får at sikre dig at garnet ikke løber op? En almindelig knude holder ikke.
    Mvh Sigrid

    • Hej Sigrid,
      Jeg binder bare en stram knude eller 2. Senere hæftes den grundigt ind.
      Mvh. Marie

  23. Hej marie!
    Tak for en god og letforståelig opskrift.
    Pkt. 7/8 volder mig dog lidt problemer.
    Du skriver, at der på hver 3. Række skal laves en indtagning “i hver side”. Hvad mener du med “i hver side”? Er det i toppen og bunden af ærmet? Eller er det i begyndelsen og slutningen af rækken (altså, begge indtagninger under armen)? Jeg har forsøgt mig med den sidste, men jeg synes at indtagningen bliver for voldsom og hakket, og ærmet bliver smallere alt for klumpet 🙂
    Mvh Maria

    • Hej Maria, selv tak 🙂
      Der menes i opskriften, at du skal lave en indtagning i hver side af dine rækker, altså ved start, og ved slut i rækken. Det er ikke meningen at indtagnigen skal blive hakket, og det bliver den ikke, hvis indtagningen laves korrekt. Jeg vil anbefale, at du øver dig i at lave indtagninger i halve stangmasker, måske kan du finde en god youtubevideo, der viser, hvordan man gør. Det er meningen at ærmet skal blive gradvist smallere ned imod håndleddet.
      De bedste hilsner Marie

  24. Hej
    Jeg er ikke så stærk i hækling af tøj. Jeg vil dog gerne lave denne og kan også godt efter opskrift. Jeg har dog en dreng, som skal bruge str. 9-12 mdr. Kan du vejlede i den str.?
    Kh Sara

    • Hej Sara,
      Jeg har lavet denne cardigan lidt rigelig i størrelsen, da jeg ved af erfaring, at mange hækler strammere end jeg selv gør, og derved får et mindre resultat. Hvis du normalt ikke hækler stramt, så vil jeg anbefale dig at lave str. 6-9 måneder, du kan evt. gå en størrelse op i hæklenål. Hvis du alligevel synes at bærestykket virker for lille, så kan du blot lave en enklet omg. mere med udtagninger.

      Held og lykke med projektet
      KH. Marie

  25. hej Marie,
    i forhold til step 7, hvor der står: (Der hækles ikke rundt, men frem og tilbage, for at få et ensartet mønster) hvordan sætter du den så sammen?
    kh Agnes

    Bedømmelse: 4
  26. Hej Marie,

    Skøn cardigan:-)
    Kan du hjælpe med målene i cm på halsudskæringen og fra skulder til skulder (6-9 mdr), altså efter punkt 2.
    Min måler 24 cm rundt i halsudskæringen og 22 cm fra skulder til skulder. Men det virker meget småt.
    Jeg hækler med et garn du anbefaler og nål nr. 3.

    Tak
    mvh Trine

    • Hej Trine,
      Jeg kan desværre ikke give dig de præcise mål på str. 6-9 mdr. Da jeg har givet denne cardigan væk i gave, og ikke fik taget målene inden. Jeg kan sige sig at ved str. 0-3 mdr. måler min halsudskæring 31 cm. rundt, der tillæges her ca. 3 cm. kant til knaphuller. Fra skulder til skulder måler den 26,5 cm. str. 6-9 mdr. er en del større end dette. Jeg vil derfor tro at din cardigan er hæklet meget stramt, og du skal sandsynligvis gå flerse hæklenålstørrelser op. selvom du bruger sammehæklenålstørrelse, vil forskellige garntyper give forskellige resultater, det er er derfor vigtig at holde sig til den garntype, som skrives i opskriften.

      mvh. Marie

  27. Hej Marie
    Jeg sidder og hækler den skønne cardigan, og tror jeg har fået problemer ved punkt 6 og 7. Ved punkt 6 hækler jeg to rækker halstangsmasker hele vejen rundt. Herefter kom jeg til punkt 7, hvor jeg lavede en indtagning ved ærmegabet, derefter hæklede jeg halvstangsmasker over til næste side, hvor jeg igen sluttede af med en indtagning. Jeg vender så om, og forsætter sådan hver tredje runde. Dog bliver resultatet mere en “vinge” fremfor et ærme, der falder ned langs siden på cardiganen. Tager jeg mine indtagningen det forkerte sted, eller hvad kan min fejl være? Håber, at du kan hjælpe mig. Mvh Mathilde

    • Hej Mathilde,
      Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvad der er gået galt, ifht. hvad du skriver. His du sender mig et billede af det du har lavet indtil nu, så kan jeg sikkert hjælpe dig videre.
      Send gerne mms ti 26849120,
      Mvh. Marie

  28. Hej Maria,

    Jeg har lavet denne fine cardigan før, men nu har jeg brug for en opskrift, til en på 2 år.
    Har du det?
    Mvh
    Susanne

    • Hej Susanne,
      Det har jeg desværre ikke. Jeg håber på at finde tid til at udarbejde denne opskrift i flere størrelser, men jeg kan ikke love hvornår det bliver.
      Mvh. Marie

  29. Hvor mange masker ender du med at have omkring håndleddet i størrelse 3-6 måneder?:)
    Jeg var nødt til at lave nogle ekstra rækker til bryststykket, da det blev for smalt, men så bliver ærmerne alt for lange hvis jeg laver de 31 rækker der står i opskriften

  30. Mathilde Bengtson Svar

    Hej Marie

    Har du et mål på, hvor bred din åbning indtil ærmet bliver? Altså ved enden af ærmet. Jeg synes, at min åbning ser meget lille ud, men jeg har svært ved at vurdere det, så det kunne være rart med et mål at gå ud fra.

    Jeg hækler den mindste størrelse

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.