Disse dejlige strikkede baby bloomers, er så rummelige, bløde og behagelige, og så er de oven i købet nemme og sjove at lave.
Den brede model og den elastiske kvalitet, gør at de kan brugs over virkelig lang tid, hvilket jo er meget praktisk, når man har med små børn at gøre.
Jeg ved at jeg vil komme til at bruge denne opskrift igen og igen, og jeg håber også at du vil få ligeså meget glæde af den.
Find materialerne til denne opskrift via nedenstående links. Farverne jeg har brugt til mine bloomers hedder: 30 Sennep og 15 Lys grågrøn.
Materialer:
Str. 0 – 6 mdr. 2 nøgler Drops Merino Extra Fine
Str. 6 -12 mdr. 3 nøgler Drops Merino Extra Fine
Strikkefasthed:
Ribkant 25 masker = 10 cm
Buks 19 masker og 34 rækker = 10 x 10 cm
Forklaring:
Strikkede babybloomers strikkes ud i et på rundpind, der strikkes oppefra og ned, i rib og perlestrik.
opskriften er i 2 størrelser startende fra 0-6 mdr. (6-12 mdr.)
Opskrift:
- Slå 100 (110) masker op på rundpind 3,5 mm. og strik 6 runder rib.
- Ved runde 7 skal du forsætte i ribstrik. Luk hver femte maske af, ved at trække én maske over den næste. Der skal være 4 masker imellem hver lukning.
- Ved runde 8 skal du fortsætte i rib , men slå en ny maske op over hver af dine lukkede masker, så du igen har et fuldt maskeantal. Du har nu lavet de små huller, som bindebåndet i taljen skal igennem.
- Fortsæt med 6 runder ribstrik.
- Skift til rundpind 4 mm.
- Arbejdet forsættes nu i perlestrik på denne måde: 1 ret, 1 vrang på forsiden, og ret over vrang og vrang over ret på vrangsiden. Lav en enkelt udtagning for at mønsteret kommer til at passe hele vejen rundt.
- Forsæt til du har 54 (64) runder perlestrik. Eller til hele arbejdet fra top til bund, måler ca. 16,5 (24) cm. Lav en enkelt indtagning. Luk af til sidst.
- Du skal nu til at forme buksebenene. Det gør du ved at finde midten af dine bukser, både fortil og bagtil. Derefter skal du med maskemarkørerne afmærke 6 (9) sting i midten fortil og bagtil. Disse skal nu hæftes sammen med madrassting, på vrangsiden. Hæft af og klip garnet.
- Tæl efter om du har lige mange masker tilbage i hvert bukseben. Der skal gerne være 44 (46) masker i hvert bukseben.
- Slå 44 (46) masker op på pind 3,5 mm. og strik ribstrik frem og tilbage i alt 8 (10) rækker.
- hæft ribkanten sammen som en ring med madrassting, og hæft den derefter fast på vrangsiden, maske mod maske til buksebenet. Sørg for at få hele masken med ved hvert sting, så ingen kanter titter frem.
- Lav nu bindebåndet til tajlen ved at lave en lang række at luftmasker. Stram godt til, så den bliver god og fast. Før båndet ind i hullerne i taljen løbende, så du undervejs kan vurdere hvor lang den skal være. Lav evt. pom poms til at hæfte fast for enden af bindebåndet.
Således har du de dejligte bløde og nuttede baby bloomers 🙂
Dette blogindlæg indeholder affilerede links.
26 Comments
Do u have this in English I hope?
I do not have this pattern in english yet. But I hope to find the time to translate this pattern soon.
Hello! Lovely Bloomers! I would love to make this, do you have this in English? Thanks
Hi!
I will translate this pattern into English as soon as I can find the time 🙂
Hei
Jeg forstår ikke helt punkt 7. Hva mener du med “Lav en enkelt udtagning. Luk af til sidst” ?
Jeg mener at du skal lave en enkelt udtagning og derefter lukke af. Hvad præcist mener du er uklart ved dette punkt ?
Hvor mange nøgler drops merino ekstra fine har du ca brugt til den mindste størrelse? ☺️
Hej Lizette,
Jeg har brugt 2 garnnøgler:-)
Fantastisk! Tusind tak!
Og det står faktisk i opskriften, jeg kunne bare kigge efter
Hej Jeg vil så gerne lave de søde bloomers i størrelse to år. Kan jeg bare lægge 10 masker til hele vejen igennem ?
Eller hvordan pokker gør jeg ?
Hej Karin. Det har jeg ikke testet , men jeg vil anbefale at du prøver dig frem.
Jeg er ved at lave en strikkeprøve til de her fantastiske bloomers, men jeg forstår ikke helt tallene. Der står Buks 19 masker og 34 rækker = 10 x 10 cm. 19 masker passer så fint, men 34 rækker kan jeg slet ikke få til at passe. På garnet står dee 21×28.
Tak for at dele den her opskrift. De er så så fine.
Hej Maria,
Der er meget forskel på de forskellige masketyper og mønstre. Med dette mønster skal du have langt flere rækker til samme mål som almindelig glatstrik.
Hejsa i punkt 7 skriver du at hele arbejdet fra top til bund skål måler ca. 16,5 (24) cm. Er det kun til til bund i perlestrikken eller også med ribkanten?
Mvh Julie
Det er hele arbejdet 🙂
Hej Maria☺️
Kan man tilføje en tråd Kid Silk Mohair til denne opskrift eller vil det ødelægge elasticiteten?
Bh.
Hej Kathrine,
Det har jeg ikke selv prøvet. De vil nok blive lidt større, hvis du tilføjer en ekstra tråd garn.
Strikkes det frem og tilbage på rundpinden??
De strikkes rundt på rundpind 🙂
Hej igen Marie 🙂
Jeg er nybegynder, så tilgiv hvis jeg spørger dumt.
I step 7, lukker jeg så blot en maske af eller hele vejen rundt?
PS: det blev rigtig fint med en ekstra tynd tråd mohair/kid silk og gav dem bare et mere fluffy look 🙂
Hej Kathrine,
Du skal lave en enkelt indtagning, og derefter lukke af hele vejen rundt.
Jeg er ikke helt med på, hvorfor det er nødvendigt med en udtagning i step 6. Ved skiftevis ret og vrang, forstår jeg det som som, at et lige maskeantal får mønsteret til at gå op. Hvad forstår jeg forkert? På forhånd tak 🙂
Hvis du prøver at strikke efter opskriften vil du forstå at det er nødvendigt 🙂
Hej Marie
Jeg har lige nogle spørgsmål til punkt 6. Vender du arbejdet om på vrangsiden på hver anden pind? og hvornår laver du udtagningen, er det på første pind eller?
Hilsen en nybegynder
Hej 🙂
Jeg vender ikke. Strikker bare rundt. Udtagningen laves på første pind med perlestrik.