'>
Tag

bloomers

Browsing

Strikkede Baby Bloomers

Disse dejlige strikkede baby bloomers, er så rummelige, bløde og behagelige, og så er de oven i købet nemme og sjove at lave.

Den brede model og den elastiske kvalitet, gør at de kan brugs over virkelig lang tid, hvilket jo er meget praktisk, når man har med små børn at gøre.

Jeg ved at jeg vil komme til at bruge denne opskrift igen og igen, og jeg håber også at du vil få ligeså meget glæde af den.

Find materialerne til denne opskrift via nedenstående links. Farverne jeg har brugt til mine bloomers hedder: 30 Sennep og 15 Lys grågrøn.

Materialer:

Str. 0 – 6 mdr. 2 nøgler Drops Merino Extra Fine

Str.  6 -12 mdr. 3 nøgler Drops Merino Extra Fine

Rundpind 3.5 mm. 40 cm

Rundpind 4 mm. 40 cm.

Stoppenål

Saks

4 Maskemarkører

Strikkefasthed:

Ribkant 25 masker = 10 cm

Buks 19 masker og 34 rækker = 10 x 10 cm

Forklaring:

Strikkede babybloomers strikkes ud i et på rundpind, der strikkes oppefra og ned, i rib og perlestrik.

opskriften er i 2 størrelser startende fra 0-6 mdr. (6-12 mdr.)

Opskrift:

  1. Slå 100 (110) masker op på rundpind 3,5 mm. og strik 6 runder rib.
  2. Ved runde 7 skal du forsætte i ribstrik. Luk hver femte maske af, ved at trække én maske over den næste. Der skal være 4 masker imellem hver lukning.
  3. Ved runde 8 skal du fortsætte i rib , men slå en ny maske op over hver af dine lukkede masker, så du igen har et fuldt maskeantal. Du har nu lavet de små huller, som bindebåndet i taljen skal igennem.
  4. Fortsæt med 6 runder ribstrik.
  5. Skift til rundpind 4 mm.
  6. Arbejdet forsættes nu i perlestrik på denne måde: 1 ret, 1 vrang på forsiden, og ret over vrang og vrang over ret på vrangsiden. Lav en enkelt udtagning for at mønsteret kommer til at passe hele vejen rundt.
  7. Forsæt til du har 54 (64) runder perlestrik. Eller til hele arbejdet fra top til bund, måler ca. 16,5 (24) cm. Lav en enkelt indtagning.  Luk af til sidst.
  8. Du skal nu til at forme buksebenene. Det gør du ved at finde midten af dine bukser, både fortil og bagtil. Derefter skal du med maskemarkørerne afmærke 6 (9) sting i midten fortil og bagtil. Disse skal nu hæftes sammen med madrassting, på vrangsiden. Hæft af og klip garnet.
  9. Tæl efter om du har lige mange masker tilbage i hvert bukseben.  Der skal gerne være 44 (46) masker i hvert bukseben.
  10. Slå 44 (46) masker op på pind 3,5 mm. og strik ribstrik frem og tilbage i alt 8 (10) rækker.
  11. hæft ribkanten sammen som en ring med madrassting, og hæft den derefter fast på vrangsiden, maske mod maske til buksebenet. Sørg for at få hele masken med ved hvert sting, så ingen kanter titter frem.
  12. Lav nu bindebåndet til tajlen ved at lave en lang række at luftmasker. Stram godt til, så den bliver god og fast.  Før båndet ind i hullerne i taljen løbende, så du undervejs kan vurdere hvor lang den skal være. Lav evt. pom poms til at hæfte fast for enden af bindebåndet.

Således har du de dejligte bløde og nuttede baby bloomers 🙂

Dette blogindlæg indeholder affilerede links.