Dette fantastiske hæklet rør er et absolut must-have. Jeg har været selv været så glad for dette rør, og har brugt det hele vinteren. det er hæklet i Drops Alaska farve 58 sennep. En virkelig smuk og varm farve til den kolde tid. Garnet består af 100% ren ny uld, men er samtidig virkelig blødt og lækkert.

Jeg var selv godt 2 timer om at hækle røret, men det kan nu nok gøres endnu hurtigere. Det er hæklet med stangmasker i bagerste løkke af stingene for at lave den smarte ribeffekt.

Hej har lavet en nem og udførlig vejledning og videoguide som du kan se her.

Derudover kan du også følge den skrevne opskrift herunder.

 

Du skal bruge:

4 nøgler Drops Alaska farve 58

1 hæklenål 5 mm.

1 saks

1 stoppenål

Opskrift på hæklet rør:

  1. Start med at lave 46 luftmasker.
  2. Lav én stangmaske i hver maske hele rækken hen.
  3. Ved række 2 skal du kun arbejde i bagerste løkke i hver maske.
  4. Fortsæt på denne måde række efter række til arbejdet måler ca. 72-74 cm.
  5. Fold stykket ret mod ret og hækl enderne sammen med kædemasker.
  6. Luk af og hæft garnenderne ind med stoppenålen.
  7. Vend retsiden udad og nyd dit dejlige rør.

Se desuden andre relevante hækleopskrifter

Dette blogindlæd indeholder affilierede links

Forfatter

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.