Når først har lært at hækle fastmasker, er det ret nemt at komme igang med de øvrige sting, da principperne er meget lignende. Stangmasker er mit favoritsting fordi det går lynhurtigt og giver et let og blødt materiale. Derfor er de fleste af mine hækleopskrifter lavet med stangmasker. Se denne helt enkle og udførlige videoguide, og kom lynhurtigt igang.
Sådan hækler du fastmasker
Til dig som er helt ny til hækling, så er her en helt enkel og simpel tutorial med følgende videoguide.
Se den gerne et par gange om nødvendigt, så lover jeg dig at det sidder helt fast:-)
Hej, velkommen til! Jeg hedder Marie. I dag vil jeg gerne vise dig hvordan du hækler fastmasker.
Det er et ret nemt og enkelt sting at gå til, og det er som regel altid dét man starter med at lære når man skal igang med at hækle.
Det giver et dejligt fast og tæt materiale som er velegnet til utrolig mange ting; f. eks. til hjemmet, eller til småbørn; hagesmække, suttesnore, legetøj. Du kan også bruge det som tilbehør til dig selv; som toilettasker, vaskeklude og meget meget mere.
Hvis du til gengæld skal igang med større projekter som en trøje eller tæppe så skal du nok ikke vælge et alt for tykt og fast garn. Du skal vælge et let og tyndt materiale så det ikke bliver alt for stift og tæt at have på.
Jeg er sikker på at du har en masse idéer til hvad du skal igang med så jeg synes bare at vi skal starte.
Det første jeg skal gøre er at lave en løkkemaske; Jeg former en løkke og trækker en løkke op igen, stammer til således, og så laver jeg en række luftmasker. Det gør jeg ved at slå nålen rundt om garnet, trække en løkke op igennen den forrige maske, således. Og det gør jeg gang tolv gange i denne her omgang. Jeg slår gernet rundt om nålen, trækker en løkke op. Det var to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv.
Jeg skal nu i gang med min første række af fastmasker og det gør jeg ved at føre nålen ind i den anden maske fra nul denne her, så trækker jeg en løkke op bagfra, så slår jeg nålen rundt om garnet, og fører garnet igennem de to løkker på pinden. Det gør jeg lige en gang til. Jeg fører nålen ind i masken, trækker en løkke op, slår garnet rundt om nålen, og fører igennem to masker, to løkker. Jeg fortsætter på denne måde.
Jeg er nu nået til enden af min række, og jeg slutter af med at lave en luftmaske. Så vender jeg mit arbejde om, og hækler på den anden side. Jeg fører nålen ind i masken, tager fat i garnet, trækker en løkke op, slår garnet rundt om nålen, og fører igennem to løkker, og fortsætter på helt samme måde. Hele vejen igennem.
Jeg er nu tilfreds med længden på min lille prøve, er jeg klar til at lukke af. Jeg klipper mit garn, trække lidt i løkken, fører garnet ind i løkken, og strammer til, således. Så er jeg klar til at sy enderne ind, og det skal naturligvis gøres på bagsiden. Jeg stopper garnet ind og føre ind et godt sted. Og det er selvfølgelig vigtigt at garnet ikke ses om på forsidden, så vi skal ikke stikke alt for dybt. Den ene vej, og vi giver den lige en tur den anden vej også, for at sikre det rigtig godt, sådan. Så klipper jeg, og det samme gør jeg med den anden her. Og således hækler man fastmasker.
Tak for at du så med. Jeg håber at du kan bruge dette indhold til noget, og at du får lavet nogle rigtig gode projkter derhjemme. Du er velkommen til at like og efterlade nogle kommenterer i kommentarfeltet.
Jeg håber vi ses, hej hej!
Bløde sokker i baby merino
Disse dejlige bløde sokker i baby merino uld er en uundværlig del af garderoben til de små babyer . Deres tykke og varme kvalitet holder kulden væk fra de små fusser. Perfekte som barselsgave. Jeg har brugt Drops baby merino i farve 39 lilla orkidé. Et superblødt og garanteret kløfrit garn, perfekt egnet for sart babyhud. størrelsen på denne opskrift er 0-6 måneder
Du skal bruge:
1 stoppenål
1 saks
Opskrift:
- Begynd fra tåen og lav 8 luftmasker. Lav 2 fastmasker i nr. 2 maske fra nålen. Lav 1 fastmaske i de næste 5 luftmasker, og lav 3 fastmasker i den næsste maske. Fortsæt arbejdet på den anden side af dine luftmasker og lav en fastmaske i de næste 5 luftmasker, herefter 1 fastmaske mere ned i den første maske. Du har nu 16 masker
- Lav 3 fastmasker i den første maske i runde 2. Lav fastmasker i de næste 7 m, og 3 fm i den næste m, og herefter 1 fm i de næste 8 m. Du har nu 20 masker.
- Lav 2 fm i den første maske i runde 3. Fm i de næste 9 m, og 2 fm i næste m. Fm i de sidste 10 m. Du har nu 22 masker.
- Du har nu lavet tåen og kan fortsætte med 1 fastmaske i hver maske hele vejen rundt i de næste 8 runder.
- Læg sokken fladt ned og sæt en markør i hver side, afmærk 10 sting, som skal udgøre hælåbningen.
- Lav 2 fastmasker i den første markerede maske, og lav herefter 11 luftmasker. Spring de næste 8 masker over og lav 2 fm i den sidste markerede maske. Hækl runden færdig med fastmasker.
- Fortsæt med at lave 3 runder af fastmasker. Luk med en kædemaske i det sidste sting.
- Du skal nu lave ribkanten. Bemærk at ribben arbejdes sidelæns og fastgøres til sokken i slutningen af hver ulige række. Lav 9 luftmasker. Lav herefter 1 fm i nr. 2 m fra din nål og i de næste 7 masker, så du i alt har 8 m. Arbejd kun i de bagerste løkker i maskerne. Fastgør ribben til sokken ved at lave en kædemaske ned i de 2 næste masker i sokken. Drej arbejdet og fortsæt på samme måde på den modsatte side. Når du er nået hele vejen rundt, kan du sy eller hækle ribkanten sammen med kædemasker.
- Du skal nu lave hælen på sokken. Fastgør garnet i midten af hælåbningen på bagsiden og fm hele vejen rundt. Fra runde 2 skal du lave en indtagning i hver side af hælen, der hvor du har dine markører. Gør dette i de næste 4 runder. Afslut og sy til sidst det lille hul sammen med usynlige sting. Sy til sidst garnenderne ind.
- Du er nu færdig med den første sok og kan fortsætte på samme måde med den næste, så har du bløde sokker i baby merino uld.
For tydelighedens skyld, har jeg også lavet en lille videoguide, som helt præcist og detaljeret viser hvordan du laver disse bløde sokker i baby merino uld. Jeg har her for at demonstrere, brugt Drops Merino ekstra fine, som jeg dog vil mene er for tyk til babysokker, men det tykke garn gør det tydeligere, at vise hvad jeg laver. Med dette garn giver det en størrelse 1- 1 1/2 år.
Lunt og blødt halstørklæde
Dette dejlige varme blødt halstørklæde/rør er meget nemt og hurtigt at lave, perfekt for nybegyndere.
Røret/halstørklædet er hæklet i Drops Lima, som er en virkelig lækker og blød garnkvalitet i en kombination af 65% Peruvian Highland uld og 35% superfin alpaca. Denne farve er anvendt 0705 (grøn mix) Jeg har selv båret dette halstørklæde igennem hele vinteren både ude og inde på de rigtig kolde dage.
Du skal bruge:
2 nøgler Drops Lima Garn Mix 0705 Grøn
1 stoppenål.
1 saks
Opskrift:
- Lav først en løkkemaske og lav derefter 100 luftmasker.
- Saml derefter maskerne med en kædemaske, så de danner en ring. Pas på at maskerne ikke drejer sig.
- Du skal nu igang med med runde 1. Her skal du lave en stangmaske i hver luftmaske hele vejen rundt.
- Når du er nået hele vejen rundt skal du samle arbejdet med en kædemaske og lave 3 luftmasker for at danne højden på næste runde.
- Runde 2 laves ved at lave stangmasker hele vejen rundt, men denne gang skal du kun arbejde i de bagerste løkker i singene fra runde 1. Denne fremgangsmåde giver de rillede design i halstørklædet.
- Førtsæt på denne måde i 21 runder eller mere hvis du ønsker et længere rør.
Hæklet blødt halstørklæde. Læs også indlæget om det matchende hæklede bløde pandebånd.