Disse dejlige bløde sokker i baby merino uld er en uundværlig del af garderoben til de små babyer . Deres tykke og varme kvalitet holder kulden væk fra de små fusser. Perfekte som barselsgave. Jeg har brugt Drops baby merino i farve 39 lilla orkidé. Et superblødt og garanteret kløfrit garn, perfekt egnet for sart babyhud. størrelsen på denne opskrift er 0-6 måneder

Du skal bruge:

1 nøgle Drops Baby merino

1 hæklenål 3 mm.

1 stoppenål

1 saks

Opskrift:

  1. Begynd fra tåen og lav 8 luftmasker. Lav 2 fastmasker i nr. 2 maske fra nålen. Lav 1 fastmaske i de næste 5 luftmasker, og lav 3 fastmasker i den næsste maske. Fortsæt arbejdet på den anden side af dine luftmasker og lav en fastmaske i de næste 5 luftmasker, herefter 1 fastmaske mere ned i den første maske. Du har nu 16 masker
  2. Lav 3 fastmasker i den første maske i runde 2. Lav fastmasker i de næste 7 m, og 3 fm i den næste m, og herefter 1 fm i de næste 8 m. Du har nu 20 masker.
  3. Lav 2 fm i den første maske i runde 3. Fm i de næste 9 m, og 2 fm i næste m. Fm i de sidste 10 m. Du har nu 22 masker.
  4. Du har nu lavet tåen og kan fortsætte med 1 fastmaske i hver maske hele vejen rundt i de næste 8 runder.
  5. Læg sokken fladt ned og sæt en markør i hver side, afmærk 10 sting, som skal udgøre hælåbningen.
  6. Lav 2 fastmasker i den første markerede maske, og lav herefter 11 luftmasker. Spring de næste 8 masker over og lav 2 fm i den sidste markerede maske. Hækl runden færdig med fastmasker.
  7. Fortsæt med at lave 3 runder af fastmasker. Luk med en kædemaske i det sidste sting.
  8. Du skal nu lave ribkanten. Bemærk at ribben arbejdes sidelæns og fastgøres til sokken i slutningen af hver ulige række. Lav 9 luftmasker. Lav herefter 1 fm i nr. 2 m fra din nål og i de næste 7 masker, så du i alt har 8 m. Arbejd kun i de bagerste løkker i maskerne. Fastgør ribben til sokken ved at lave en kædemaske ned i de 2 næste masker i sokken. Drej arbejdet og fortsæt på samme måde på den modsatte side. Når du er nået hele vejen rundt, kan du sy eller hækle ribkanten sammen med kædemasker.
  9. Du skal nu lave hælen på sokken. Fastgør garnet i midten af hælåbningen på bagsiden og fm hele vejen rundt. Fra runde 2 skal du lave en indtagning i hver side af hælen, der hvor du har dine markører. Gør dette i de næste 4 runder. Afslut og sy til sidst det lille hul sammen med usynlige sting. Sy til sidst garnenderne ind.
  10. Du er nu færdig med den første sok og kan fortsætte på samme måde med den næste, så har du bløde sokker i baby merino uld.

For tydelighedens skyld, har jeg også lavet en lille videoguide, som helt præcist og detaljeret viser hvordan du laver disse bløde sokker i baby merino uld. Jeg har her for at demonstrere, brugt Drops Merino ekstra fine, som jeg dog vil mene er for tyk til babysokker, men det tykke garn gør det tydeligere, at vise hvad jeg laver. Med dette garn giver det en størrelse 1- 1 1/2 år.

Forfatter

5 Comments

  1. Hej

    Jeg har prøvet at følge din video med at hækle små baby sokker, det går fint, men mine bliver rigtig små…
    Hvad gør jeg forkert ?
    Jeg bruger det garn der hedder hot sock … Pearl mit kashmir, … hvor vigtig er det garn bruger ?
    Hvad kan jeg gøre for at få den større til den rette strøelse ca. Baby fod på 8 cm ?

    Tak på forhånd

    Joan Juul

    • Hej Joan
      Det er faktisk ikke første gang jeg hører, at disse sokker bliver lidt små i det. Men når du bruger et andet garn påvirker det sandsynligvis også størrelsen. Det kan være en idé at starte ud med 10 luftmasker istedet for 8, samt lave 2 – 3 rækker mere i foden. Jeg håber at det lykkes for dig. Mvh. Marie

  2. Rikke Kornbeck Jensen Svar

    Hej Marie

    Måske er det blot mig der ikke ser ordentligt efter, og jeg har lidt svært ved at se forskel på ret og vrang. Men du vender på vrang og syer ribkanten sammen og så vender du sokken til ret igen og hækler hælen og syer den sammen og lukker af, hvorefter du vender sokken på vrang igen og så er den færdig. Kommer “syningen” på ribkanten så ikke til at vende ud alligevel til sidst? Der må være et “vend” jeg misser.
    Håber det giver mening 🙂

    • Rikke Kornbeck Jensen Svar

      Hej igen

      Det er da mig, der er blind. Du syer selvfølgelig sammen på vrangsiden til sidst. Beklager 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.