Hæklet babytøj og tilbehør er noget af det mest hyggelige at fremstille, og det er så dejligt at kunne glæde en vordende mor, med en personlig og håndlavet barselsgave. Jeg har designet denne hæklet kyse til baby, som tilbehør til den meget populære hæklet baby cardigan.

Denne  kyse startes fra midten af baghovedet med en magisk ring, hvorfra der laves udtagninger i stangmasker. Huen ekspanderer herved i størrelse, og der laves flere runder med udtagninger for hver størrelse.

Kysen er lavet  i 3 størrelser 0-3 mdr. 3-6 mdr. og 6-9 mdr.

Download opskriften, som PDF i alle tre størrelser via nedenstående links.

Hæklet kyse til baby 0-3 mdr.

Hæklet kyse til baby 3-6 mdr.

Hæklet kyse til baby 6-9 mdr. 

Materialer:

Drops baby merino 50 gram

Hæklenål 3 mm.

Stoppenål

Saks

Forkortelser :

Stgm = Stangmasker

Hstgm = Halve stangmasker

Fm = Fastmasker

Lm = Luftmasker

Km = Kædemasker

Hæklefasthed:

20 masker = 10 cm

Opskrift 0-3 Måneder:

  1. Start med at lave en magisk ring, og lav i denne 12 Stgm. Saml runden med en Km og lav 2 Lm til at starte næste runde, denne tæller ikke som en maske (denne procedure gælder hver gang du afslutter, og påbegynder en ny runde) Afmærk evt. med en maskemarkør, hvor din runde starter.
  2. Runde 2. Lav 2 Stgm i hver M. = 24 Stgm.
  3. Runde 3 Lav 2 Stgm i første M, og 1 Stgm i næste M. Gentag hele vejen rundt = 36 Stgm.
  4. Runde 4 Lav 2 Stgm i første M, og  1 Stgm i hver af de næste 2 masker, fortsæt hele vejen rundt med at lave en udtagning (2 Stgm i samme maske) i hver 3 M = 48 Stgm
  5. Runde 5 Lav 2 Stgm i første M, og  1 Stgm i hver af de næste 3 masker, fortsæt hele vejen rundt med at lave en udtagning på hver 4 M = 60 STGM.
  6. Runde 6 Lav 2 Stgm i første M, og  1 Stgm i hver af de næste 4 masker, fortsæt hele vejen rundt med at lave en udtagning på hver 5 M = 72 Stgm.
  7. Runde 7 og 8 Stgm hele vejen rundt uden at lave udtagninger.
  8. Lav en luftmaske og vend arbejdet. Arbejdet fortsættes nu i Hstgm. Lav en intagning på første maske i runde 9. Hækl hele rækken og lav igen en indtagning på sidste maske i rækken.
  9. Fortsæt på denne måde de næste 4 rækker. Du har nu 64 masker tilbage.
  10. Hækl de næste 8 rækker med Hstgm frem og tilbage. luk af til slut
  11. du skal du lave bindebåndet til din kyse. Fastgør garnet på ny i højre side af kysen på forsiden, og lav 46 + 1 lm i forlængelse af kanten. Fm i 2. maske fra nålen og hele rækken hen, til du kommer tilbage til kanten. Fm i forlængelse af bindebåndet, hele vejen rundt i kanten af nakkestykket.
  12.  Lav Herefter igen 46 + 1 Lm. Fm i 2. maske fra nålen og hele rækken hen, til du igen kommer tilbage til kanten.
  13. Du skal nu lave en fin kant på fronten af kysen. Denne arbejdes i Kædemasker. Spring første m over og Km i 2 maske i kanten. Km hele vejen rundt i kanten. Luk af til slut.

Forfatter

2 Comments

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.