Når jeg skal igang med et større projekt som et hæklet babytæppe, kan jeg godt lide at holde det helt enkelt, og ikke komplicere det med avancerede mønstre og mange farveskift. Jeg synes også bare at enkelhed kan være noget af det smukkeste. Derfor er jeg også blevet helt forelsket i dette nemme og enkle hæklesting, som populært kaldes “sedgestich”. Det giver en urtolig smuk, samt vamset og blød struktur, som passer perfekt til et babytæppe.

Hæklet babytæppe med struktur er hæklet i Drops Cotton Merino, som er et super lækkert og blødt garn fremstillet af eksklusiv merinould og langfibret indisk bomuld. Mere luksus kan det næsten ikke blive, og så er det 100% kradsefrit.

Til denne opskrift er det en fordel ikke at hækle for stramt. Hækler du normalt stramt, så vil jeg anbefale at bruge en hæklenål et halvt til en helt nummer større, end den der står i opskriften.

Babytæppet måler 70 x 90 cm.

Du kan købe alle materialer til denne opskrift via nedenstående links.

Farverne jeg har brugt til mine tæpper hedder: 01 natur og 03 beige.

Materialer:

11 nøgler Drops Cotton Merino

Hæklenål 4,5 mm.

Stoppenål

Hæklefashed:

18 masker og 12 rækker = 10 x 10 cm.

Forkortelser:

Lm = Luftmasker

Fm = Fastmasker

Stgm = Stangmasker

Hstgm = Halve stangmasker

Download opskriften som PDF lige her.

Opskrift:

  1. Start med at slå 110 luftmasker løst op.
  2. Start første række med 1 fastmaske i anden maske fra nålen. Derefter 2 Stangmasker i samme maske. Spring 2 masker over og fortsæt i næste maske med 1 fm + 2 stgm i samme maske. Fortsæt med dette mønster hele rækken hen. I den aller sidste maske i rækken skal du kun have 1 fm.
  3. Lav en luftmaske og vend arbejdet.
  4. Fortsæt med række 2 således: 1 fm + 2 stgm i første maske fra nålen, spring 2 masker over og fortsæt med 1 fm + 2 stgm i næste maske, afslut med en fm i sidste maske i rækken.
  5. Gentag denne proces række for række, til arbejdet måler ca. 86 cm. i længden. Luk af og sy alle ender ind.
  6. Du skal nu lave en fin kant hele vejen rundt på dit tæppe. Fastgør dit garn påny, i kanten af tæppet, og hsgtm i kanten af tæppet, når nu kommer til hjørnet af tæppet laver du 3 hsgtm i same maske, så kanten får en fin runding.
  7. Fortsæt med hstgm hele vejen rundt og kæd enderne sammen med en kædemaske.
  8. Lav en luftmaske og hækl en runde til med hstgm. Slut af med en kædemaske ind i første maske i runden, så den bliver lukket pænt af.
  9. Sy enderne ind.

Tillykke du kan nu nyde at putte din lille baby ind i det det dejligste bløde babytæppe 🙂

Forfatter

12 Comments

  1. Tusind tak for opskriften! Jeg er lige gået igang med tæppet, og jeg kan allerede nu se, at det bliver helt vildt lækkert. jeg glæder mig til det færdige resultat.

    Bedømmelse: 5
    • Hej Louise. Tusind tak for den fine anmeldelse. Dejligt at høre du kan lide min opskrift. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med projektet. Mvh. Marie

  2. Hej Marie.
    Hækler du stangmaskerne i begge maskeled eller kun forreste/bagerste?
    Vh Pernille

  3. Hej Marie,
    Jeg er faldet over din opskrift og tænker jeg vil i gang. Synes det øverste babytæppe (på billedet) er virkelig smukt, men kan ikke få det til at passe med at farven er 03 beige. Jeg synes det ser gråt ud. Kan det være tale om farven 20 lys grå? Eller er det billedet der snyder?
    På forhånd tak.
    Mh. Ina

    • Hej Ina,
      Den er god nok jeg har brugt farven 03 beige til dette tæppe. På min egen skærm passer farven meget fint med garnets farve irl. Det kan være at der er en lille forskel fra skærm til skærm.
      God fornøjelse med tæppet, det er sådan et dejligt projekt at sidde med, og bliver bare så blødt og lækkert 🙂

  4. Hejsa ☺️

    Drømmer lidt om at bruge en anden farve end dem man kan få i denne garn – ville man kunne bruge 100% uld eller er det bedst, der også er bomuld i?

    Mvh Camilla

    • Hej Camilla.
      Du kan bruge et hvilket som helst garn til denne opskrift, men størrelsen på tæppet vil variere derefter, det vil sandsynligvis også krympe under vask. Så det kan være at du skal ændre på maskeantallet.

      Mvh. Marie

  5. Hej Camilla.

    Jeg har nu hæklet dette smukke mønster af et tæppe.
    Jeg skal nu til kanten, men hvordan dælen får du den lige?
    Det kunne være fedt med et par billeder af hvilke masker du stikker nålen i, hvor mange masker der skal i hver osv osv.

    Vh
    Malene

    • Hej Malene. Jeg kan desværre ikke tage billeder af processen på nuværende tidspunkt. Men hvis jeg laver tæppet igen engang, så vil jeg tage nogle flere billeder. K
      anten retter sig fint ud, når du tilføjer flere rækker.

      Mvh. Marie

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.