Hold dig dejligt varm på en afslappet og cool måde, med denne bløde strikket hue med struktur. Huen strikkes i dobbelt perlestrik, som giver en smuk og karakteristisk struktur. Kanten på huen strikkes i ribmønster med en mindre rundpind, så den holder godt rundt om hovedet.
Huen er strikket i Drops Big Merino, som er spundet af 100% merino uld, og har en fantastisk blødhed, fylde og elasticitet. Den giver dermed et meget jævnt resultat, som gør det perfekt til strukturstrik.
Materialer:
Strikkefasthed:
18 masker og 26 rækker = 10 x 10 cm.
Opskrift:
- Slå 90 masker op på en 4 mm. rundpind der måler 40 cm.
- Strik rundt på rundpinden 8 runder ribkant (1 ret 1 vrang).
- Skift til Rundpind 5 mm.
- Fortsæt arbejdet med dobbelt perlestrik på denne måde: Strik 2 ret, 2 vrang. i 2 runder. Strik derefter ret over vrangmasker og vrang over retmasker i 2 runder. Ved førtse runde tages 2 masker ud.
- Fortsæt til du har i alt 52 runder og til mønsteret måler ca. 22 cm.
- Klip garnet , men lad ca. ca 30 cm. garn være tilbage.
- Før garnenden ind i stoppenålen, og før forsigtigt alle maskerne på rundpinden over på nålen, og over på garnenden.
- Når alle masker er ført over på garnet, kan du forsigtigt begynde at stamme garnet, så hullet bliver mindre og mindre og til sidst er lukket næsten helt til.
- Tag nu din garnende og før den igen ind i maskerne, således at du hæfter samtidigt med at du strammer hullet endnu mere, indtil det til sidst er helt lukket.
- Hæft godt med en stram knude og sy garnenden ind.
- Sy alle garnender ind.
Dette blogindlæg indeholder affilerede links.