Altså hvor jeg bare elsker at hækle babytøj i Drops Baby Merino, det er så blødt og lækkert at arbejde med, og så ved jeg bare at det bliver super behageligt for de små at have på.
Denne lille hæklet baby kjole har jeg designet med nogle små garnrester, som jeg havde liggende og så 2 nøgler i en matchene bundfarve. Jeg synes selv at resultatet blev rigtig fint 🙂
Den er lavet i en størrelse 3 – 6 måneder, men kan meget nemt justeres til at passe både mindre og større børn.
Til denne kjole har jeg brugt følgende farver: 46 Rose, 14 Lilla, 23 Lys Beige, 38 Oliven, 19 Grå.
Materialer:
Hæklefasthed:
18 masker og 11 rækker = 10 x 10 cm.
Forkortelser:
LM = Luftmaske
STGM = Stangmaske
M = Maske
KM = kædemaske
FM = Fastmaske
Opskrift:
- Start med at lave en række af 54 luftmasker.
- Stgm i anden m fra nålen og de næste 7 m. 3 Stgm i næste m. Stgm de næste 8 m. 3 Stgm i næste m. Stgm de næste 18 m. 3 Stgm i næste m. Stgm de næste 8 m. 3 Stgm i næste m. Stgm de næste 8 m.
- Klip garnet og bind den nye garnfarve fast. Lm og vend.
- De følgende rækker er en gentagelse af den første, blot med forøgede masker for hver runde. Du skal lave 3 Stgm i hvert hjørne dvs. hver gang du har 3 masker i samme maske fra forrige runde, skal du igen lave 3 Stgm i den midterste af de tre stangmasker i hjørnet.
- Lav i alt 12 rækker på denne måde. OBS! Har du din baby i nærheden er dette et godt tidspunkt til at måle om bærestykket passer i størrelsen. Du kan derefter tilpasse med flere eller færre rækker.
- Klip garnet og bind garnet med bundfarven fast Lm og vend.
- Du skal nu ikke lave flere udtagninger, men skal til at samle bærestykket ved ærmerne. Stgm de første masker til du kommer til dit “hjørne”. Lav her 3 lm og spring de følgende masker over hen til næste “hjørne”. Lav 1 Stgm i midten af dit hjørne. Hækl nu rygstykket med Stgm. til du kommer til næste “hjørne”. Lav 3 lm og spring følgende masker over hen til næste hjørne. Stgm resten af rækken hen.
- Ved næste række skal du samle arbejdet, så du fortsat hækler rundt. Så i stedet for at vende arbejdet skal du blot føre nålen ind i masken på den modsatte side af bærestykke.
- Du skal fortsat samle hver runde med en kædemaske, og derefter lave 2 lm til at danne højden på næste runde. Disse tæller ikke som masker.
- Stgm de første 5 m. Lav 2 Stgm i næste m. Fortsæt på samme måde med at lave en udtagning på hver 6 maske hele vejen rundt.
- Ved næste runde skal du lave en udtagning på hver 7 m. Næste runde hver 8 m. Næste runde hver 9 m.
- De følgende 19 runder hækles blot på almindelig vis hele vejen ned. Du kan naturligvis tilføje flere runder. Hvis du ønsker at kjolen skal være længere.
- Inden du lukker af, kan du fastgøre nyt garn, til at lave en fin kant med kædemasker hele vejen rundt
- Dette kan ligeledes gøres i ærmekanterne for at give en fin finish.
- Fastgør også med denne farve dit garn i bunden af din rygåbning. Fm de førtse 7 m. Lav 4 lm, som udgør knaphul spring 1 Stgm over Fm i næste m. og fortsæt denne process til du er nået hele vejen op og har i alt 3 knaphuller. Lav 2 Fm i kanten.
- Fortsæt i halsudskæringen med Km for at give en fin kant.
- når du er nået hele vejen rundt laver du igen 2 fm i kanten og fortsætter nedad med Fm i den anden side af din rygåbning. Forbind de to sider med en Km. og luk af.
- Sy Knapperne i og Hæft alle ender.
- Du kan evt. pynte din kjole med en lille blomst. Se hvordan lige her Sådan hækler du blomster
Tillyke med din nye bedårende Babykjole 🙂
Blogindlægget indeholder affilierede links.